af Jesper Rasmussen Fotoudvalget

Den første weekend i september var det igen blevet tid til DM i undervands foto, og denne gang var det på Djursland med base i Øer ferieby, ved Ebeltoft. Vejret havde i ugen op til DM været godt, så alt tydede på at det skulle blive et DM med gode forhold under overfladen.
Fredag aften mødtes vi til en hyggelig sammenkomst med kaffe / te og sandwich hvor de sidste nye historier bliver fortalt og de seneste rygter vendes endnu en gang. Der var også en god snak om digital fotografering og reglerne for digital fotografering ved DM, da det for første gang var muligt at deltage med digitale billeder ved konkurrencen. Tilbage i huset blev fremkaldeudstyret kontrolleret en sidste gang, så alt var klart til næste morgen.

Lørdag morgen var vejret godt – lidt vind fra vest og sol – så det blev hurtigt besluttet at køreturen for at finde stedet til DM, skulle være langs Kattegat kysten. Så Dan Kaasby og jeg kørte af sted og inden længe var vi ved Kobbergårde strand, og vandet så perfekt ud. Næsten ingen bølger og stranden lå i læ af en stor klint, så forholdene så ud til at være gode. Som et sidste check tog Dan en snorkeltur for at se om forholdene også var gode under overfladen. Snorkelturen viste at der var god sigt og ikke meget ???fnuller??? i vanden, så dette var stedet for DM.
Tilbage på Øer blev morgenmaden spist og de sidste forberedelser blev gjort inden deltagerne kl. 9 samles til en orientering om stedet for DM og hvordan man kom dertil. Så var der mere eller mindre samlet afgang fra Øer mod Kobbergårde strand, men vi var nogle der lige skulle hente en gummibåd i den lokale dykkerklub på vejen til stranden.
Fremme ved Kobbergårde strand blev gummibåden sat i vandet og sejlet til konkurrence området, hvor deltagerne var i gang med de sidste forberedelser. Vinden var drejet lidt, i forhold til om morgenen, så den nu kom mere på langs af stranden. Dette gjorde at der var små bølger i området, dog ikke noget der kunne genere fotograferne. Der manglede stadig nogle af fotograferne, så jeg kørte tilbage mod Øer for at finde de sidste. Jeg kom dog ikke så langt før de sidste kom, så jeg kunne køre tilbage til stranden, hvor der blev klædt om og de sidste ting ved udstyret blev klargjort. I vandet var der lidt ???fnuller??? svævende i vandet, men da jeg havde valgt makro så det gjorde ikke så meget. Jeg fulgte kanten af et tangbælte ud og det varede ikke længe får det første motiv kom, og de næste motiver blev hurtigt fundet. Jeg endte ude ved en større sten hvor der var mange motiver, så der gik ikke lang tid før filmen var slut og det var tid til at komme ind igen.

Inde på stranden blev udstyret pakket sammen og filmen udtaget af kameraet, og så var det hen at aflevere filmen. Filmen blev afleveret og snakken gik med de øvrige deltagere om dykket og motiver. Der var et kamera der var druknet, og det var en noget slukøret fotograf der havde mistet sit kamera – Desværre en af vore digitale fotografer. De indsamlede film blev kørt hjem til Øer hvor Peter Munk og
Sidst på eftermiddagen blev de fremkaldte film udleveret, og som altid kunne der fra fotograferne høres dybe suk eller klagen. Jo, nu kunne fotograferne se at supermotivet slet ikke sad helt perfekt, lyset var forkert eller man havde glemt at indstille noget.
Efter nogen tid blev der indleveret billeder, nogle de 4 man måtte indlevere, mens andre indleverede et mindre antal eller slet ingen. De digitale fotografer skulle give dommerne numrene på de billeder som de ville deltage med, og dommerne udtog så billederne fra Deres kopi af fotografens kort. Det var sådan at da de digitale fotografer kom op, blev der taget en kopi af det kort de havde siddende i kameraet, og det var fra den kopi at billederne til konkurrencen blev taget fra. Kort efter indleveringen var det tid til middagen, og det var en god buffet med mange forskellige ting. Bagefter blev buffet gentaget, denne gang dog med forskellige desserter. Snakken gik livligt, men tiden som dommerne skulle tage om vurdere de indleverede billeder blev lang, og først efter lang tid blev vi sluppet ind for at se de indleverede billeder og høre dommernes vurdering. Billederne blev gennemgået og der faldt en kommentar til dem alle, og af disse kommentarer lærer man noget om fotografering. Til sidst kom vi til vinderbillederne og i år var det Lars Lauersen, fra Atlantis, Roskilde der løb med guldet og han tog sig også af bronzemedaljen. Sølvmedaljen gik til
Søndag morgen startede vi med morgenmad, inden deltagerne pakkede sammen og kørte hjemad. Igen var et DM overstået, hvor med hyggen er i højsædet og alle rygterne vendt.
Håber at vi ses til næste år.
![]()
Guld Sølv Bronze
![]()
4 plads 5 plads 6 plads
![]()
7 plads 8 plads 9 plads
![]()
10 plads
Klik på kortet for at se klubber.