Assens Dykkerklub

Assens Søsport Center

Assens Søsport Center

I midten af 90´erne - efter et overordenligt stort forarbejde af nogen af områdets superaktive inden for de maritime og idrætslige områder, lykkedes det at få Bygge- og anlægsfonden m.fl. til at indse, at et søsportcenter i Assens var værd at bruge penge på.

Der var forinden hentet store mængder sand ind fra Lillebælt og dette var blevet lagt som opfyldning i et område vest for Assens Marina, med henblik på at få etableret et større feriecenter, men nok så vigtigt også et søsportcenter. I folkemunde henlå dette område i lang tid som landets største og dyreste landingsplads for hættemåger.

Det lykkedes dog at få overbevist beslutningstagerne om, at søsportcentret godt kunne bygges inden etableringen af et feriecenter. Tegningerne var klar og i 1996 var byggeriet tilendebragt og vi har fået til huse i et af landets bedste - hvis ikke det bedste - søsportcenter.

Assens Søsport Center

Søsportcentret huser foruden Assens Dykkerklub også Assens Sejlklub, Assens Roklub, Assens Windsurfing Club, Assens og Omegns Sportsfiskerforening.

Der er desuden et stort fælleslokale og diverse træningsfaciliteter.

Kommer du til Assens ad søvejen, kan du ikke undgå at få øje på Søsportcentret, men kommer du kørende hertil, må du ikke snyde dig selv for at tage en tur til havnen eller endnu bedre ud på Næs og se vores "hjem".

 Til toppen af siden



 

Assens Dykkerklub

Forside
Klubben
Assens Søsport Center
Login opdatering

Assens Dykkerklub
Næsvej 20
5610 Assens
Mail


Formand:
Ingrid Heidtmann
Ravnevænget 2
5610 Assens
Tlf: 3059 7358
Mail