Sportsdykkerklubben "Søhesten" (Hillerød)

Dykkerklubben Søhesten - Hillerød blev stiftet den 28. oktober 1977. Vi er en dykkerklub med ca. 80 medlemmer, og holder til i Hillerød. Her har vi et godt klubhus med alle nødvendige faciliteter. Med sin placering i Hillerød ligger klubben centralt placeret i Nordsjælland. Vi har egne både til vores dykkerture, men arrangerer også ture med kutter til åbenhavsdykning og udenlandsture.
Klubben er medlem af Dansk Sportsdykkerforbund, som er medlem af Danmarks Idræts Forbund- DIF, og World Underwater Foundation - CMAS
Klubben består af en junior afdeling, UV-rugby afdelingen og flaske dykker afdelingen (luft og Nitrox). Der er aktiviteter hele året rundt i Søhesten, og uddannelse til CMAS* og CMAS** flaske dykker. Uddannelsen, foredrag, 1. hjælpskurser, messebesøg, svømmehalstræning, uv-rugby, dykkerture året rundt og mange andre aktiviteter er med til at gøre Søhesten til en aktiv dykkerklub med mange muligheder.